Desperationen breder sig i EU

It’s like money in the bank. Det er et udtryk der bliver brugt en del, især i USA, når noget skal beskrives som værende sikkert, eller let omsætteligt. Dette udtryk skal formentlig revideres lidt, efter den seneste måneds skandaløse behandling af Cypriotiske bankkunder. Cypern, i lighed med mange andre EU lande, havde akut brug for en redningspakke for at klare sig. Cypern stod og manglede over €15 Milliarder. For at EU ville kaste denne redningskrans ud, skulle Cypern også selv bidrage med noget. Forhandlingerne gik frem og tilbage, og det endte med, at det blev bestemt at dem der havde sparet op, skulle hoste op med en vis procentdel af deres indestående i banken. Flere procent satser har været oppe og vende, og folk med store indlån kan se frem til, at de facto miste op mod 50% af deres indestående, mens folk med mindre beløb, slipper billigere. En del af planen var, at ramme Russiske penge, som i stor stil blev opbevaret i cypriotiske banker. Der går mange rygter om, at dette ikke lykkedes, da pengene sivede ud af Cypern inden aftalen rigtigt kom i hus. Der blev offentligjort en liste med 137 navne, der nåede at trække penge ud af bankerne, inden denne ’’millionærskat’’ nåede at blive indført, og mens det faktisk ikke burde have været muligt at trække penge ud, i blandt dem var svigersønnen til Cyperns Præsident, tilsyneladende.

Der er så mange suspekte detaler i denne sag, og langt flere end der kan blive beskrevet i denne blog. Jeg kan kun opfordre til at søge information om det, da det er spændende, men også frygtelig skrammende læsning. Man kan spørge sig selv, hvad var formålet egentlig med dette indgreb? Ja, man skulle have Cypern til at fremskaffe ca. 6 milliarder euro, og alt i alt lød regningen på ca. 17 milliarder euro, eller med andre ord småpenge, i ordets egentligste forstand, i Cirkus EU. Man opnåede derimod at smadre tilliden til banksektoren fuldstændig, ved at begå denne slags tyveri, et omvendt bankrøveri, om man vil. Var det virkelig prisen værd? Nej, selvfølgelig ikke – det er næsten det der gør det mest mærkeligt. Man kan ihvertfald konkludere, at der er absolut INTET der er helligt, når prestige projektet EU skal reddes.

Dette havde sjovt nok ingen indvirkning på guldprisen, som faktisk er faldet lidt, trods elendige nøgletal fra stort set hele verden. Det giver i den grad anledning til konspirations teorier, dem skal jeg holde mig fra i denne omgang. Jeg kan blot konstatere, at det ser ud til at guld er på tilbud, lige for tiden.

It’s like money in the bank.. except for a bank in Cyprus, and maybe Spain, and possibly Italy, and probably 10-20 other countries... -  Ja okay, det er måske ikke helt så mundret et udtryk, men en del mere korrekt.

Den Spanske syge... Nåja, og Grækenland er på spil igen

Præcis ligesom sidste år, viker Finans- og Gældskrisen ikke til at holde sommerferie, tværtimod. Den seneste måneds tid, er den ene offentlige hemmelighed efter den anden sluppet ud af visse EU politikere. Senest ser det nu ud til at Grækenland end ikke er i nærheden af at leve op til de forpligtelser der var nødvendige, for at få et kæmpe lån fra EU. Dette kan ikke overraske nogen, pånær muligvis politikere. De fleste bloggere på nettet, heriblandt også Guldbloggen, har forudsagt at dette ville ske, for lang tid siden. Dette gør hverken os, eller andre der har dorudsagt dette, til orakler. Enhver, der bare forholder sig en smule kritisk til de ''rosenrøde'' aftaler der bliver indgået i EU ville kunne se dette komme. Sagen er den, at Grækenland skulle have gang i væksten i en sådan grad, at det ville være utroligt hvis det lykkedes, samtidig skulle der også spares rigtig, rigtig mange penge på de offentlige budgetter, og som rosinen i pølseenden skulle der kradses flere skatter og afgifter ind. Ja, det er søreme underligt at det ikke lykkedes.
Grækenlands Præsident Antonis Samaras, mener at Tyskland prøver at gøre hvad de kan, for at få skubbet Grækenland ud af Euro samarbejdet. Det er måske rigtigt, hvem ved, men at spliden nu er så åbenlys i EU, er bemærkelsesværdigt.

Derudover har Spanien nu også for alvor meldt sig ind i Gældsklubben, og flere steder i Spanien er der også allerede søgt om redningspakker. Problemet er bare, at til trods for denne ''redning'' er investorerene stadig skeptiske, og Spanien skal derfor betale virkelig høje renter, omkring 7 %, på deres obligationer. Spanien er på mange måder i samme situation som Grækenland, de er bare ikke nået så langt i processen, om man vil.

Guldprisen er også steget ganske pænt på det sidste, og det er den formentlig ikke færdig med, dog vil der næsten med sikkerhed komme nogle korrektioner engang imellem, hvis den stiger meget over kort tid.

Grækenlands rating blev i går opgraderet af Standard & Poors, da det menes, at Grækenland ikke er i overhængende fare for at gå mere konkurs, end de er på nuværende tidspunkt. Indrømmet, den sidste sætning er en fri fortolkning, og ikke lige ordret hvad Standdard & Poors gav som grund. Dette ændrer dog ikke ved at Grækenland langt fra er reddet, og de har da også stadig den lidet eftertragtede CCC rating. Der er valg i Grækenland i den nærmeste fremtid, og det er i høj grad med til at skabe usikkerhed om den politiske linje, og det politiske mod, til at gennemføre de reformer som er absolut nødvendige, hvis Grækenland skal have bare så meget som en teoretisk chance for at undgå en officiel konkurs. Grækenland har fået eftergivet gæld for omkring 130 milliarder Dollars, og investorerne har vinket farvel til ca. 75% af deres investering. De to tal lader vi lige stå et øjeblik. Det værste er, at selv med en gældssanering i den størrelses orden, ser det stadig mere eller mindre håbløst ud.

Politik er også et varmt emne i Frankrig i disse dage. Det er Sarkozy Vs. Hollande – Pest eller kolera om man vil. Frankrig har hårdt brug for at skabe vækst, ligesom så mange andre EU lande. Sarkozy har som udgangspunkt ikke haft så meget held med dette projekt de seneste år, hvilket måske er med til at sende vælgere over til Hollande, i håb om politisk handlekraft. Det er svært at se hvordan Hollande skulle kunne skabe vækst, med den politik han indtil videre har fremlagt. Uanset udfaldet af valget, skal det blive spændende at se hvad der sker i Frankrig fremadrettet. Hvis Hollande går hen og vinder, vil det i hvert fald sætte det meste af EU i en prekær situation.

Derudover har vi Spanien, som nu har udviklet sig til spydspidsen i den Europæiske gældskrise. Man kan nærmest tale om et rotationsprincip, hvor der er en frygtelig masse lande der skiftes til at have ørerne i maskinen, for økonomisk uansvarlighed. Spanien er et interessant tilfælde, fordi det er et land der er for stort til at redde. Tyskland er begyndt at sige at kassen er smækket i – ikke mindst fordi at Merkel ikke ligefrem bliver mere populær hos den tyske befolkning, hvis hun bliver ved med at bede dem om at finansiere andre landes uholdbare økonomiske politik.

Guld er på nuværende tidspunkt på et relativt gunstigt niveau, hvis man søger et entry point. Det er selvfølgelig ikke muligt at sige med sikkerhed, at guldprisen vil gå op i den nærmeste fremtid, men det skulle ikke undre mig...

Skal Frankrig redde Eurozonen?!

Tyskland og Frankrig er flere gange blevet udråbt til de lande, der skal redde Eurozonen fra et kollaps. Frankrig er især spændende på nuværende tidspunkt, da der afholdes valg i den nærmeste fremtid. Enten kan Sarkozy blive siddende, eller også bliver det formentlig den socialistiske kandidat Fracois Hollande der bliver præsident. Netop Hollande har flere gange udtalt sig kritisk vedr. finanspagten i EU, som Sarkozy var med til at skabe. Hollande har også kommet med kontroversielle forslag, til hvordan han mener at økonomien kan komme tilbage på sporet i Frankrig, heriblandt en beskatning på op til 75% hos de mest velhavende. Frankrig har desperat brug for reformer, selvom at medierne mest har fokuseret på Grækenland, Irland, Portugal, Italien og Spanien, er Frankrig bestemt ikke bedre kørende end de fem lande. De offentlige udgifter i Frankrig, står simpelthen ikke mål med indtægterne. Derudover er de franske banker syltet massivt ind i gældkrisen. Deres største kreditorer er Grækenland, Italien, Portugal og Spanien.

Frankrig er af et hav af grunde, ikke klar til at redde Eurozonen, på nogen som helst måde. Det er endda tvivlsomt om Frankrig kan redde sig selv. Det vil kun være muligt med meget gennemgribende, og velfærds forringende reformer. Hvis den franske regering er i tvivl om hvordan den slags vil blive modtaget af befolkningen, kan de jo bare spørge deres Græske kollegaer...

Guldprisens udvikling

2012 er kommet godt fra start, hvis man ejer guld eller sølv. Begge metaller er steget ganske pænt i det nye år, og spørgsmålet er jo altid om de bliver ved med det. I sidste uge faldt guldprisen ret markant i løbet af en meget kort periode. Der er flere forskellige teorier vedr. grunden til dette fald, som kom i kølvandet på Ben Bernankes tale. I princippet kan der jo bare være tale om en korrektion, altså at visse investorer ønsker at skumme fæølden af deres investering, og derfor sælger efter en markant stigning i guldprisen. Der er også teorier om at faldet skyldes en såkaldt intervention, hvor prisen ganske enkelt er blevet manipuleret. Det meget stejle fald, til trods for at Bernanke ikke kom med nogle reele nyheder eller overraskelser i sin tale, giver grobund for muligheden for at der er tale om en intervention, som skulle maskeres af Bernankes tale. Guldprisen har jo nærmest udviklet sig til en funktion af de forskellige statsoverhoveders uduelighed.  Derfor er der selvfølgelig interesse i at holde guldprisen i ave.

Dette er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man går og ønsker at investere i guld, eller sølv. Priserne kan jo ikke holdes kunstigt nede i længden, men disse interventioner giver gode ''entry points'', altså muligheder for at gå ind i markedet til en god pris.

Der er jo selvfølgelig også sket andre ting og sager, ikke mindst her i Europa, på det sidste, som vi nok skal kigge nærmere på i den nærmeste fremtid. Grækenland er blevet reddet (igen), Tyskland er trætte af at rede Eurozonen (igen) og USA rammer snart gældsloftet (igen). I princippet kunne jeg bare copy/paste de forskellige blogs fra juli og august 2011, da alting er ved det gamle.

Europas forenede stater

Merkel og Sarkozy har stukket hovederne sammen, og de har en plan! Ligesom Egon Olsens planer, virker denne omfattende, sindrig og langt ude - og ligesom Egon Olsens planer, vil også denne ende i hat og briller. De to statsledere kunne fremvise et udkast til (endnu!) en redningsplan, for hele Euro zonen. I korte træk er der ikke så meget nyt under solen, Tyskland har fået deres vilje på mange punkter, og så skulle alt jo igen være fryd og gammen. Der er bare lige et enkelt problem, denne plan vil dybest set ikke løse nogle problemer - den er ''all  show & no go''. Dybest set indeholder den nogle sympatiske intentioner, som f.eks. at der skal holdes øje med de forskellig Eurolandes økonomi, så de ikke kører af sporet. Derudover skal der også stilles krav til de forskellige landes budgetstyring. Der meldes dog ikke rigtigt om sanktioner, hvis der skulle blive problemer. At straffe et medlemsland der lider med økonomien, med økonomiske sanktioner, er nok ikke den bedste fremgangsmåde i forhold til at at få dem tilbage på sporet. Så kan man naturligvis vælge at smide dem ud af samarbejdet - Det vil formentlig ende med at Euroen de facto ender med at blive den nye Dmark.

Der har de seneste uger været stor bekymring for, om Euroen kollapser, og det med god grund. Problemerne er der mange af, men man fattes løsninger på dem. Det vil kræve benhård økonomisk styring, i langt de fleste lande, og den slags bliver politikerne jo ikke genvalgt på. Dels er der heller ikke en mirakelkur, som man automatisk kan bruge til alle landene. De forskellige landes forudsætninger i dette samarbejde, er simpelthen for forskellige, og det som virker i Frankrig, virker ikke nødvendigvis i Grækenland.

Det er svært at sige hvor længe denne Euro farce vil fortsætte, men umiddelbart ser den ikke ud til at være overstået lige med det samme. Hvad man vil sætte sine penge i, er naturligvis fuldstændig op til den enkelte, men guld og sølv virker ikke som en helt dum idé i disse dage.

En af mine bekendte, som driver en hjemmeside med nyheder, plejede at joke med, at de store nyheder altid skete, når han var på ferie. Sådan har jeg det også lige nu. De sidste 14 dage, har jeg været på ferie, og har ikke haft mulighed for at gå på nettet. Til gengæld har jeg fulgt med på diverse nyhedskanaler, og set hvordan europas økonomi er ved at falde fuldstændig sammen.

Der er sket så mange ting de seneste uger, at jeg helt sikkert ikke kan huske dem alle sammen, nu hvor jeg endelig er foran computeren igen.

Pa-pandemonium i Grækenland
Hele denne situation med Grækenlands gæld, har udviklet sig til en farce, og minder mest af alt om Cirkusrevyen som totalteater. Grækenland fik en aftale i hus, som de ret beset ikke fortjente. En stor del af deres gæld forsvandt som dug for solen, og de ville kunne modtage svimlende summer i lån. Er det løsningen på gældskrisen? Nej, ikke engang tæt på. Men det var trods alt en meget go deal for Grækenland, alt taget  i betragtning. Ja, det vil stadig kræve en massiv kartoffelkur osv. men landet har trods alt stiftet gæld, som burde honoreres. Grækenlands statsminister George Papandreou fik dog lige pludselig den fikse idé, at der skulle tages en folkeafstemning om emnet, uden at have fortalt de andre statsoverhoveder om den mulighed. Så blev den til sidst trukket tilbage igen, og Papandreou forlod sin post - Et meget uskønt forløb, der udstiller problemerne i eurozonen på bedste vis.

Italien i krise
Nu er Italien kommet i endnu dybere krise, renten på obligationerne er nu på over 7%. Det er et meget kritisk tal, som betød the point of no return for Portugal og Grækenland. Der er nu stor frygt for at Europas 3. største økonomi også skal have økonomisk kunstigt åndedræt. Det vil ganske enkelt være en katastrofe for Eurozonen, da man ikke er i stand til at redde så stor en økonomi, som den italienske er. Det skal blive spændende at følge om Silvio Berlusconi går af, og hvad der i givet fald så kommer til at ske.

Og guldprisen..
Den går stejlt opad. Guldprisen kan på mange måder ses som en funtion af markedets tro på den økonomiske situation. Der mangler (med god grund) ganske enkelt optimisme hos de forskellige investorer, og det får dem til at søge i en såkaldt sikker havn, såsom guld. Selvfølgelig kan guldprisen sagtens falde lidt den næste tid, men som udgangspunkt ser den ud til at stige yderligere, simpelthen fordi Cirkus Euro kun lige har varmet op..

Økonomien og den gordiske knude

Efter sommerens økonomiske stormvejr, med nedgraderinger, gældsloftskrise og lande der var tæt på fallit, har der til sammenligning været relativt stille den seneste måned. Guldprisen ser ud til at have fundet sit leje på nuværende tidspunkt, omkring ca. 1200 Euro pr. troy ounce. Jeg har på denne blog flere gange nævnt at jeg mener at guldprisen vil stige fremadrettet, og det mener jeg stadigvæk. Men stigningen henover sommeren var ret ekstrem, og eftersom at der dybest set ikke skete kæmpe ændringer i økonomien (Grækenland gik ikke bankerot, USA klarede med nød og næppe frisag, osv.) virkede det ikke til at guldprisen kunne holde pusten.
Det er dog værd at bemærke, at ikke et eneste af de problemer der fik kursen til at stige er blevet løst i mellemtiden, og det bliver de formentlig heller ikke foreløbig.

I Frankrig bliver der på nuværende tidspunkt nok udbrudt et ''merde'' eller to hos regeringen. Frankrig er havnet i et sandt dilemma. Enten kan de vælge at lade falde, hvad ikke kan stå, og dermed skabe usikkerhed om hele deres bankvæsen, eller de kan kaste flere gode penge efter dårlige, og holde hånden under Euroen. Ved at gå med i Euroens redningsfond, vil Frankrig komme i en situation hvor landet AAA-kreditvurdering vil komme i seriøs fare. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for Frankrig, da renten på statsgælden vil stige. Sarkozy vil formentlig gerne genvælges, så derfor er han udsat for et pres mellem at gøre det rigtige, eller gøre det som forventes af ham. Hvis Grækenland går bankerot, vil det trække en masse banker med i faldet, herunder også franske banker. Frankrig er den næststørste økonomi i Europa, og derfor vil følgerne af det valg Sarkozy træffer, være enorme. Det er i sandhed en gordisk knude, han skal forsøge at binde op. På engelsk har man et udtryk der hedder ''cut your losses'' - Det kunne godt være at Sarkozy skulle overveje at efterleve det

Endnu en krise?

Fra AAA til AA+
Efter den historiske nedgradering af USA, fra et AAA land, til et AA+ land, så det ud som om at alvoren var ved at gå op for folk. Henover weekenden kørte spekulationerne om fremtiden på højeste blus, på samtlige nyhedskanaler. Men henover weekenden blev stemningen drejet lidt i en anden retning. Der var en tilfældig amerikaner der udtalte sig og sagde noget i retning af  ''It's only a rating, nothing has changed''. Og der har vores amerikanske ven, mere ret end han aner. Sagen er den, at økonomien på hver sin side af atlanten er et kæmpe rod. Der er ingen sammenhæng mellem indtægter og udgifter i mange lande. Disse lande har populært sagt lånt sig rige, og ikke tænkt så meget over hvordan disse lån skal betales tilbage. Til trods for at vi nu mærker konsekvenserne af dette, er det stadig ikke vilje til at tage fat om problemet, i stedet for symptomerne

USAs gæld
Gælden i USA er ved at nå rigtig kedelige højder. For hver dag der går, bliver det en større og større hovedpine at løse, det er logik for de fleste. Det mest skræmmende er, at USA havde chancen for at være ansvarlige, de havde chancen for at vise et resultat, som kunne vise vejen for mange andre lande. Symbolværdien alene havde været fantastisk. I stedet blev der vedtaget en aftale, uden vindere, men med tabere i bunkevis. USA forpassede simpelthen chancen for at få indtægter og udgifter til at gå op i en højere enhed, og det endte i stedet med en gang mudderkastning, de 2 store partier imellem. Det er simpelthen ikke godt nok.

Aktiemarkedet i fokus
Henover weekenden, efter USA blev nedgraderet, var fokus i nogen grad på at det er en uholdbar model som landet lige nu gør brug af. Men i samme øjeblik de første aktier begyndte at styrtdykke, blev der sat en helt ny dagsorden. Det var nu aktierne der blev det håndgribelige problem. De falder, så falder vores velstand også, var logikken. Og selvom det måske er rigtigt nok, så er aktierne ikke problemets kerne. Der er blot et symptom heraf. Problemerne er ægte, og de forsvinder ikke ved at man endnu engang sætter seddelpressen igang, og pumper endnu flere dollars ud i markedet. Det eneste det gør, er at devaluere dollaren, som om den ikke havde fået tæsk nok i forvejen i løbet af de sidste mange år.

Hvad betyder det for guld og sølv?
Som udgangspunkt betyder det kun én ting, og det er at priserne fortsat vil stige. Jo længere at de forskellige regeringer bliver ved med at udskyde problemerne, og ufortrødent fortsætter med at lade offentlige udgifter stige, jo mere vil guld og sølv stige. Hvis man har investeret i disse metaller, er det jo ikke en dårlig ting. Men det ville nok være bedst for alle, hvis politikerne tog ansvar, og opførte sig som voksne mennesker. Chancen for at det sker, er nok mindre end chancen for at vinde i lotto, men håbet er jo som bekendt lysegrønt.

..og så blev det Italien og Portugals tur

I sidste uge lykkedes det endelig at finde en (midlertidig) løsning på problemerne med Grækenland som en del af Euroen. Endnu en gigantisk hjælpepakke blev sat sammen, og alt åndede derefter fred og idyl i Euroland. Et gammelt ordsprog siger, at man skal passe på med at glæde sig for tidligt. Uden at overdrive, blev det ordsprog mere end bekræftet i denne uge. Det har længe været almindelig kendt at de såkaldte PIIGS lande (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien) har været problematiske i forhold til Euroen, men Grækenland har løbet med alle overskrifterne på det sidste, fordi situationen der er så ekstrem. I denne uge har det så været Italien og Portugals tur til at trække overskrifter. Italien fordi at landet skal ud og genfinansiere landets massive gæld, på et meget uheldigt tidspunkt. Portugal blev igen interessant, fordi landets obligationer blev reduceret til junkbonds af Moody's Investment Services. Situationen i Italien og Portugal er ikke nær så slem som i Grækenland, men den rigtige historie her, er mere summen af alle delene. Fundamentet for økonomien i Europa er i helt utrolig dårlig stand. Det ene lån efter det andet hos, bliver enten misligeholdt, eller betalt ved at optage lån andre steder. Det er ikke en holdbar situation i en privatøkonomi, og det er det bestemt heller ikke på nationalt eller internationalt niveau. Det skal blive spændende at følge udviklingen over de kommende uger og måneder