Navnet siger faktisk det hele - Guldbloggen - Den henvender sig til folk som interesserer sig for guld, og måske endda overvejer at investere i det. Guldbloggen er ikke ment som et salgsredskab, men som et debatforum, hvor vi forhåbentlig alle sammen kan blive klogere på investeringer generelt, og guld i særdeleshed

mandag den 5. marts 2012

Guldprisens udvikling

2012 er kommet godt fra start, hvis man ejer guld eller sølv. Begge metaller er steget ganske pænt i det nye år, og spørgsmålet er jo altid om de bliver ved med det. I sidste uge faldt guldprisen ret markant i løbet af en meget kort periode. Der er flere forskellige teorier vedr. grunden til dette fald, som kom i kølvandet på Ben Bernankes tale. I princippet kan der jo bare være tale om en korrektion, altså at visse investorer ønsker at skumme fæølden af deres investering, og derfor sælger efter en markant stigning i guldprisen. Der er også teorier om at faldet skyldes en såkaldt intervention, hvor prisen ganske enkelt er blevet manipuleret. Det meget stejle fald, til trods for at Bernanke ikke kom med nogle reele nyheder eller overraskelser i sin tale, giver grobund for muligheden for at der er tale om en intervention, som skulle maskeres af Bernankes tale. Guldprisen har jo nærmest udviklet sig til en funktion af de forskellige statsoverhoveders uduelighed.  Derfor er der selvfølgelig interesse i at holde guldprisen i ave.

Dette er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man går og ønsker at investere i guld, eller sølv. Priserne kan jo ikke holdes kunstigt nede i længden, men disse interventioner giver gode ''entry points'', altså muligheder for at gå ind i markedet til en god pris.

Der er jo selvfølgelig også sket andre ting og sager, ikke mindst her i Europa, på det sidste, som vi nok skal kigge nærmere på i den nærmeste fremtid. Grækenland er blevet reddet (igen), Tyskland er trætte af at rede Eurozonen (igen) og USA rammer snart gældsloftet (igen). I princippet kunne jeg bare copy/paste de forskellige blogs fra juli og august 2011, da alting er ved det gamle.

2 kommentarer:

  1. Er sølv en ligeså god investering som guld?
    Hvorfor er guld moms-frit i EU? Hvordan gavner højere guld-priser ECB?
    Kan guld nå en pris på 10.000 DKK / gram, og vil vi stadigvæk spare op i guld ved denne pris? (JA!)
    Hvordan bliver guld lige nu holdt nede af papir-guld markedet, og hvorfor er det vigtigt kun at investere i fysisk guld?

    Hop i den dybe ende af bassinet og få svar på disse spørgsmål ved: FOFOA

    /Burning

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er meget der tyder på, at verdens sølv lagre har været nedad gående i mange år da sølv forbruges i små mængder i tusindvis af electronic produkter der meget sjældent bliver genvundet pga den lave sølv pris kontra omkostningerne ved indsamling,omsmeltning osv. Det Americanske Geologiske institut har forud sagt, at det første grundstof verden løber tør for til rimelige priser bliver sølv. Så det kan være en rigtig god ide at have bare 5-10 % af sin langtids investering... dvs Perfect til en Pensions opsparing.
      Dessværre er der moms på sølv barrer i Danmark, men man kan købe sølv mønter med pålydende værdi som f.eks silver eagles 1 oz som er på 1 $us....Søg selv på nettet en aften, i stedet for at se fjernsyn.

      Slet