Navnet siger faktisk det hele - Guldbloggen - Den henvender sig til folk som interesserer sig for guld, og måske endda overvejer at investere i det. Guldbloggen er ikke ment som et salgsredskab, men som et debatforum, hvor vi forhåbentlig alle sammen kan blive klogere på investeringer generelt, og guld i særdeleshed

mandag den 27. juni 2011

Lige så sikkert som.. Fort Knox

De har været genstand for kampen mellem det gode og det onde i mange Hollywood film, USAs guldreserver. Spørgsmålet er om disse film var mere fiktion en hvad man umiddelbart skulle tro. Der har længe været en diskussion på internettet om hvorvidt USA stadig havde sine guldreserver, eller ej. Denne diskussion har af de fleste nok været afskrevet som  ren konspirationsteori. Men nu virker det til at denne sag har fået sit mainstream gennembrud, ihvertfald kan man i flere aviser læse at den republikanske præsidentkandidat Ron Paul ønsker at få syn for sagen. Han vil have USAs guldreserver talt, af en uvildig 3. part.
Dette forslag afvises dog af den amerikanske regering, som forholder dig til at der bliver lavet optællinger hvert år, baseret på stikprøver. Regningen for en komplet optælling anslås til at ligge på et sted mellem 15-60 millioner Dollars. Dette tal skal dog holdes op mod guldets anslået værdi på 320 milliarder Dollars.
USAs guldreserver, var engang fundamentet for den amerikanske Dollar. Dette var dengang at USA gjorde brug af den såkaldte ''Gold Standard'' - hvilket forenklet betød at guldets værdi, og dollarens samlede værdi skulle svare til hinanden. Denne Guld Standard blev imidlertid droppet i 1971, og USA indførte FIAT penge systemet, hvor pengene groft sagt at trykkes i det ønskede antal. Reelt vil det sige at pengene ikke har nogen objektiv værdi, men blot en subjektiv værdi, der bunder i tillid.
De økonomiske konsekvenser, hvis dette viser sig at være rigtigt, vil være svære at overskue. Spørgsmålet er så bare om der er noget om snakken?

fredag den 24. juni 2011

Velkommen til vores nye blog

Nu da vi har åbnet vores butik i Skoubogade 6 i København, synes vi også at det var på sin plads at oprette en blog. Butikken har været åben i en måneds tid, og vi føler os virkelig vel-modtaget. Så tusind tak for det!

Meningen med denne blog er, at vi vil skrive om stort og småt der relaterer sig til guld og i nogen grad sølv. Det kan være om alt lige fra store bevægelser på verdensmarkedet, til spørgsmål vi får her på bloggen eller i butikken. For lige at hive en kliché ud af ærmet, så er det faktisk kun fantasien der sætter grænser.