De seneste uger, har vi været vidne til et skole eksempel på papir pengenes svaghed. En magtkamp har udspillet sig i USA, hvor politikerne tog hele verdensmarkedet som gidsler, i forsøget på at tage sig godt ud for vælgerne. I månedsvis har de amerikanske politikere være bekendt med at landet ville nå sit gældsloft i starten af august. Hvorfor skulle vi så helt hen til 11. time, før en aftale blev opnået? Det handler kort og godt om egoer. USA's toppolitikere spillede hazard med sine egene borgere, og hele verdensmarkedet. Mange mennesker i USA på overførselsindkomst vidste ikke om de var købt eller solgt i August. Ville der gå penge ind på kontoen, eller ville der ikke?

Hævet, som ventet
Som jeg skrev her på bloggen for nogle uger siden, regnede jeg med at der ville komme en aftale, og at USA ikke ville gå i betalingsstandsning. Men der var absolut ingen god grund til at det skulle tage så lang tid at blive enige. Den generelle konsensus er, at demokraterne tabte, og republikanerne vandt. Dette er dog meget tæt på at være en Pyrrhus sejr, både for republikanerne, og for amerikansk økonomi generelt. Tilliden til USA som økonomisk supermagt har lidt endnu et knæk, og bl.a. både Kina og Rusland har udtalt sig kritisk om USAs måde at agere på i denne situation.

Guldprisen op?
De fleste havde forventet at prisen på guld ville stagnere, eller gå lidt ned, når der var en gældsaftale på plads. Dette skete som bekendt ikke. På overfladen kan man afskrive det som et tilfælde, og derfor ikke tillægge det nogen betydning. Jeg synes dog at det er en meget interessant, og uventet udvikling. Jeg ser dette som et bevis på, at tilliden til at markederne kan levere resultater, er for nedadgående.
Investorene har sendt et klart signal til USA, og til dels også EU - Tag jer sammen!!