Navnet siger faktisk det hele - Guldbloggen - Den henvender sig til folk som interesserer sig for guld, og måske endda overvejer at investere i det. Guldbloggen er ikke ment som et salgsredskab, men som et debatforum, hvor vi forhåbentlig alle sammen kan blive klogere på investeringer generelt, og guld i særdeleshed

onsdag den 27. juli 2011

Hvordan køber man guld?

I Danmark har vi ikke de store traditioner for at handle med guld. Der er naturligvis udgivet en del guldmønter gennem tiderne, de mest kendte er måske nok 10 og 20 kroners mønter, fra starten af 1900 tallet. Mange steder i Verden er det helt normalt at handle med guld, og det er af samme grund også let at få fat i. Selv i vores nabolande som Sverige og Tyskland, handles guld flittigt. Man kan derfor undre sig over, hvorfor at det ikke er sådan i Danmark. Der er formentlig en masse faktorer der spiller ind, i forhold til den manglende tradition for at sikre sine værdier vha. guldkøb.

Er det overhovedet lovligt?
Der er en del der tror at det er ulovligt at købe investeringsguld i Danmark. Hvor denne idé stammer fra, er svært at sige, men det har muligvis noget at gøre med at folk engang har hørt at den Sydafrikanske Krugerrand mønt, ikke måtte eksporteres ud af Afrika i en årrække. Investeringsguld er ikke alene lovligt at købe, det er også moms-fritaget i Danmark, som det er det i det meste af Verden. Dette stiller guld i en unik position i forhold til f.eks sølv, hvor der tillægges 25% moms. Det betyder at sølv, minimum skal stige 25% før det begynder at blive sjovt. Udover de 25% moms, kommer der jo også et ''spread'' oveni, som man skal tage hensyn til som investor. Men det var jo guld vi kom fra, så lad os vende tilbage til det.

Er det overhovedet muligt at købe guldmønter og guldbarrer i Danmark?
Investeringsguld er altså ikke ulovligt at købe og sælge i Danmark, så hvad kan ellers være grunden? Et filosofisk spørgsmål, som bliver flittigt debatteret er, hvad kom først: hønen eller ægget? Dette spørgsmål kan måske omformuleres til, hvad kom først: kunden eller leverandøren. Som tidligere nævnt, er traditionen for køb af guld i Danmark, ikke overvældende. Det samme gælder lidt for traditionen af salg af guld. Tilbage i '70erne og '80erne, var det faktisk muligt at købe guldmønter i visse banker, ligesom det også er muligt at købe visse guldmønter hos guldsmede/smykkehandlere. Bankerne gik af en eller anden grund væk fra dette produkt, men det er stadig muligt at købe mønter hos visse guldsmede/smykkehandlere. Det er altid vigtigt at hold øje med hvor stort et ''spread'' der er hos en forhandler. Spread er forskellen mellem salgsprisen, og købsprisen. Jo højere dette tal er, jo værre. Det er meget almindeligt at dette tal ligger på mellem 15-40% hos guldsmede og smykkehandlere. Hos Tavex ligger det typisk på 5-7%.

Eksperterne siger...
Det er næsten lige så sikkert, som Amen i kirken, at hver gang at der er en artikel om guld, er der også en bankmand der udtaler sig. Ligeså sikkert er det næsten også, at han er meget skeptisk overfor guld. Men selvom han er skeptisk, nævner han som regel, at hvis man virkelig ønsker at investere i guld, så bør man gøre det i guldmine aktier. At man som investeringsrådgiver har en holdning til guld, og at den holdning måske er negativ, er såmænd fint nok. Men når alternativet til at investere i guld direkte, bliver at investere i guldmine aktier, så springer kæden af. Ved guldmine aktier, er man ikke alene afhængig af guldets pris, men også af ledelsens kompetence (eller mangel på samme), samt, for at sige det firkantet, hvor meget guld der er i minerne. Hvorfor er det så at de anbefaler guldmine aktier? Ja, skeptikeren i mig siger at det er fordi, at det er noget de selv sælger, og at der derfor så ligger en incitament om egen vinding i det. Eller måske ved de bare ikke bedre..

Men for at komme tilbage til overskriften, så er det faktisk ikke længere sværere at købe guld, end det er at købe så meget andet. Det er muligt at komme forbi vores butik i Skoubogade i København, eller at bestille fra vores webshop på http://www.tavex.dk/ - Her er priserne altid opdateret, og det er muligt at se, både hvad vi køber guldet til, samt hvad vi sælger det for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar